Sikkerhed
Læs disse enkle retningslinjer. Det kan være farligt og/eller
ulovligt ikke at overholde dem. Læs hele
brugervejledningen for at få yderligere oplysninger.
TÆND TELEFONEN SIKKERT Tænd aldrig
telefonen, hvor der er forbud mod anvendelse
af trådløse telefoner, eller hvor brug af
telefonen kan forårsage interferens eller
være farlig.
TRAFIKSIKKERHEDEN KOMMER FØRST Følg
alle gældende love. Hold altid hænderne fri til
betjening af køretøjet under kørsel. Det første
hensyn under kørsel skal være
trafiksikkerheden.
INTERFERENS Ved alle trådløse telefoner kan
der opstå interferens, der indvirker på sende-
og modtageforholdene.
SLUK ENHEDEN PÅ HOSPITALER Respekter
alle restriktioner. Sluk telefonen i nærheden af
hospitalsudstyr.
SLUK ENHEDEN I FLYVEMASKINER
Respekter alle restriktioner. Trådløst udstyr kan
forårsage interferens i fly.
SLUK ENHEDEN, NÅR DU TANKER
BRÆNDSTOF Anvend ikke telefonen, når du
tanker brændstof. Anvend ikke enheden i
nærheden af brændstof eller kemikalier.
SLUK ENHEDEN VED
SPRÆNGNINGSOMRÅDER Respekter alle
restriktioner. Anvend ikke telefonen, når
sprængning pågår.
BRUG ENHEDEN MED OMTANKE Brug kun
enheden i normal position som forklaret i
produktets dokumentation. Rør ikke unødigt
ved antennen.
KVALIFICERET SERVICE Dette produkt skal
installeres og repareres af fagfolk.
EKSTRAUDSTYR OG BATTERIER Brug kun
ekstraudstyr og batterier, som er godkendt.
Tilslut ikke produkter, der ikke er kompatible.
VANDTÆTHED Telefonen er ikke vandtæt.
Sørg for, at den holdes tør.
10
Copyright © 2005 Nokia. All rights reserved.
SIKKERHEDSKOPIER Husk at tage
sikkerhedskopier, eller før en skriftlig protokol
over alle vigtige oplysninger, der er gemt på
telefonen.
TILSLUTNING TIL ANDET UDSTYR Læs
sikkerhedsforskrifterne i vejledningen til
det udstyr, der skal tilsluttes til. Tilslut
ikke produkter, der ikke er kompatible.
NØDOPKALD Kontrollér, at telefonen er
tændt, og at den har forbindelse med
netværket. Tastaturet er kun aktivt, når
klappen er åben. Tryk på afslutningstasten
det nødvendige antal gange for at rydde
skærmen og returnere til startskærmen.
Indtast alarmnummeret, og tryk derefter
på opkaldstasten. Fortæl, hvor du ringer fra.
Afslut ikke opkaldet, før alarmcentralen
afslutter samtalen.
Om enheden
Den trådløse enhed, der er beskrevet i denne vejledning, er
godkendt til brug på EGSM 900/1800/1900 og UMTS
2100-netværket. Kontakt din tjenesteudbyder for at få
yderligere oplysninger om netværk.
Når du bruger funktionerne i dette apparat, skal du
overholde alle love og respektere andres privatliv og
rettigheder.
Når du tager og anvender billeder eller videoklip, skal du
overholde alle love og respektere lokale skikke samt andres
privatliv og rettigheder.
Advarsel! Enheden skal være tændt, for at alle
funktioner bortset fra vækkeuret kan bruges. Tænd ikke
for enheden, når anvendelse af trådløse enheder kan
forårsage interferens eller være farlig.
Netværkstjenester
Du skal være tilmeldt hos en udbyder af trådløse tjenester
for at kunne bruge telefonen. Mange af funktionerne i denne
enhed afhænger af, at funktioner på det trådløse netværk
fungerer. Disse netværkstjenester er måske ikke tilgængelige
på alle netværk, eller du skal måske have særlige aftaler med
din udbyder, før du kan bruge netværkstjenester. Du skal
måske have yderligere oplysninger af tjenesteudbyderen om
brugen af dem, og hvad de koster. På nogle netværk kan der
være begrænsninger, der har indflydelse på, hvordan du kan
bruge netværkstjenester. Der kan f.eks. være nogle netværk,
som ikke understøtter alle sprogspecifikke tegn og tjenester.
Netværksfunktioner er i denne vejledning angivet med
.
11
Copyright © 2005 Nokia. All rights reserved.
Din tjenesteudbyder kan have anmodet om, at bestemte
funktioner på enheden tages ud af funktion eller ikke
aktiveres. Hvis dette er tilfældet, vises de ikke i enhedens
menu. Enheden kan også være konfigureret specifikt.
Denne konfiguration kan indeholde ændringer af
menunavne, menurækkefølge og ikoner. Kontakt din
tjenesteudbyder for at få yderligere oplysninger.
Denne enhed understøtter WAP 2.0-protokoller (HTTP og
SSL), der kører på TCP/IP-protokoller. Nogle funktioner på
denne enhed, f.eks. MMS, browseren, e-mail og hentning
af indhold via browseren eller MMS, kræver
netværksunderstøttelse til disse teknologier.
Kontakt din forhandler af SIM-kortet for at få yderligere
oplysninger om adgangen til og brugen af SIM-kort-
tjenester. Det kan være tjenesteudbyderen,
netværksoperatøren eller en anden forhandler.
Ekstraudstyr, batterier
og opladere
Sluk altid for enheden, og frakobl opladeren, før batteriet
fjernes.
Kontrollér modelnummeret på en eventuel oplader, inden
den bruges sammen med denne enhed. Denne enhed skal
have strøm fra en DC-4-, AC-3- eller AC-4-oplader og fra
en AC-1-, ACP-7-, ACP-8-, ACP-9-, ACP-12-, LCH-8-,
LCH-9- eller LCH-12-oplader, når den bruges sammen
med den CA-44-opladeradapter, der fulgte med telefonen.
Denne enhed skal bruges sammen med et BL-5B-batteri.
Advarsel!
Brug kun batterier, opladere og ekstraudstyr,
der er godkendt af Nokia til brug med denne bestemte
model. Brug af andre typer kan være farlig og kan medføre,
at en eventuel godkendelse eller garanti bortfalder
.
Kontakt din forhandler for at få oplysninger om godkendt
ekstraudstyr. Når du fjerner netledningen fra
ekstraudstyret, skal du trække i stikket, ikke i ledningen.